Weekendkursus September 2008 |
|||
| Sted: | Gadbølle | ||
| Beskrivelse: | Hvad kommer der til at ske? En hel masse! Du vil modtage spændende undervisning på holdene, diskutere politik og møde nye venner. Desuden bliver der også en masse underholdning og sjove indslag, samtidig med at der i løbet af lørdag er den såkaldte kreatid, hvor der sker en masse forskellige aktiviteter. Lige gyldig om du er ny eller gammel i DSU skal det nok blive en sjov og spændende weekend. Hvad nu hvis man er helt ny og ikke rigtig kender DSU? Så er du utrolig velkommen på weekendkurset, det er klart det bedste sted at lære DSU og en masse søde mennesker at kende. |
||
| Dato: | 2008-09-19 18:00:00 | ||
| Kursus : | Introkurset | Tilmeld dig NU!(2 pladser tilbage) |
| Introkurset er for dig der enten lige har meldt dig ind i DSU eller overvejer at gøre det. På introkurset lærer vi om, hvad politik går ud på, og diskuterer så alle kan være med. På introkurset møder du masse andre DSUere og får venner fra hele landet. Du kommer ikke hjem fra kurset som hjernevasket partisoldat, men forhåbentlig med lidt mere viden om DSU og vores samfund, og med en masse nye venner og sjove oplevelser. Kurset er for både kommende og nye medlemmer af DSU | ||
| Kursus : | Fødevarekrisen! | Tilmeld dig NU!(6 pladser tilbage) |
| Hvordan kan det være at fødevarepriserne stiger med rekordfart og at millioner af mennesker hver dag går sultne i seng? En regulær fødevarekrise skyller for tiden ind over verden, hvilket har konsekvenser både i Danmark, men så sandelig også i de fattigste dele af verden. Hvis du interessere dig for verdens urimeligheder, gerne vil vide mere om konsekvenserne og diskutere hvordan vi skaber en verden, hvor ingen skal gå sultne i seng så er dette kursus lige noget for dig! Kurset er for alle | ||
| Kursus : | DSU for Alle? | Kurset er fyldt, beklager! |
| "Plads til alle, brug for alle" har i over hundrede år været et socialdemokratisk slogan. Men hvordan får vi gjort flere unge politisk aktive og hvordan sørger vi for at få en så bred organisation som muligt? Hvis du er afdelingsformand, aktiv i dit distrikt eller bare interesserer dig for at gøre DSU til en større og bredere organisation så skal du tilmelde dig dette kursus. Du vil konkret få redskaber til at lave projekter for unge med anden etnisk baggrund, søge tilskud og lave alternative afdelingsaktiviteter og kampagner. Kurset henvender sig især til DSU's mange ansvarspersoner | ||
| Kursus : | Hva så Helle? | Kurset er fyldt, beklager! |
| Var det nok at vælge velfærd? Tabte vi på asylbørnene? Og hvor meget betød Foghs løbetur med julemærkebørn? På dette kursus gennemgår vi folketingsvalget i november 2007 i dybden og prøver at finde frem til, hvorfor det endnu en gang ikke lykkedes at vælte den borgerlige regering. Hvad kan vi lære af de seneste nederlag og hvad er særligt DSU's rolle fremover? Højrefløjen i Danmark skal slås - og hvis du vil være med til det så er her et kursus for dig. Vi vil på kurset udarbejde en række forslag og få dem videre til DSU's forbundsstyrelse og paritets ledelse. | ||
| Kursus : | Op af stolen! | Kurset er fyldt, beklager! |
| Kurset er desværre fyldt! Folkesundheden har det svært i Danmark og flere og flere dør som følge af livsstilssygdomme. På dette kursus sætter vi fokus på hvordan sport og bevægelse kan påvirke vores sundhed og velvære. Der vil desuden blive eksperimenteret med alternative undervisningsformer for at sætte fokus på hvordan man aktivt kan bruge bevægelse i undervisningen og skolesystemet for at forbedre koncentration og indlæringsevnen. Du behøver ikke være eliteidrætsudøver for at deltage, men blot være frisk på en weekend, hvor du ikke skal svede i undervisningslokalet, men måske lidt mere ude på græsplænen. Kurset er for alle medlemmer (det er bestemt ikke et krav at man dyrker idræt på noget niveau, men blot at man har lyst til et alternativt kursus med bevægelse og team-spirit) |
||