Weekendkursus Maj 2009

Praktisk information

Weekendkurset er den 15. - 17. maj og foregår på DSU’ skole ved Gadsbølle på fyn. Adressen er: Gadsbøllevej 100, 5492 Vissenbjerg

Hvordan finder man dog til Gadsbølle?
Du tager bare toget til Odense og kl. 17.00 og 17.30 vil der gå DSU-busser til Gadsbølle.

Hvad kommer der til at ske?
En hel masse! Du vil modtage spændende undervisning på holdene, diskutere politik og møde nye venner. Desuden bliver der også en masse underholdning og sjove indslag, samtidig med at der i løbet af lørdag er den såkaldte kreatid, hvor der sker en masse forskellige aktiviteter. Lige gyldig om du er ny eller gammel i DSU skal det nok blive en sjov og spændende weekend.

Hvad nu hvis man er helt ny og ikke rigtig kender DSU?
Så er du utrolig velkommen på weekendkurset, det er klart det

Hvad koster det?
Det koster 200 kr. at deltage, på nær hvis det er dit første kursus, så er det nemlig gratis!

Får man rejserefusion?
Ja! DSU betaler din rejse, hvad der svarer til en ung-billet med DSB.

Må man tage en ven med?
Selvfølgelig, alle er velkomne, også selvom man endnu ikke er medlem af DSU.

kurser

Intro

Introkurset er for dig der enten lige har meldt dig ind i DSU eller overvejer at gøre det. På introkurset lærer vi om, hvad politik går ud på, og diskuterer så alle kan være med. På introkurset møder du masse andre DSU’ere og får venner fra hele landet. Du kommer ikke hjem fra kurset som hjernevasket partisoldat, men forhåbentlig med lidt mere viden om DSU og vores samfund, og med en masse nye venner og sjove oplevelser.

Mig og EU

Synes du Bruxelles og Strassburg ligger meget langt væk fra Danmark? På dette kursus undersøger vi hvordan europæisk politik påvirker os, som danskere og som individer. Vi vil diskutere EU’s rolle i vores liv, og undersøge hvordan EU kan gøres nærmere for den enkelte. Dette kursus er for dig, der er klar til at lære om EU og komme med dine bud på hvordan vi kan komme af med fordommene om at europæisk politik er noget meget kompliceret. Tag på dette kursus hvis du vil være helt klar til at diskutere EU til Europaparlamentsvalget i juni.

Kurset henvender sig til alle der gerne vil være med til at vinde EP-valget

Frit Palæstina

Mellemøsten er et område i verden fyldt med krig og konflikt, men meget hænger faktisk sammen på den ene eller den anden måde med Palæstina. Konflikten mellem Israel og Palæstina har stået på i over 50 år, og den er fuldstændig afgørende at løse for at skabe fremskridt i regionen. På kurset vil vi se nærmere på hele regionen, men særligt stille fokus på situationen omkring Palæstina. Gaza-striben er verdens største fængsel og der skal findes en holdbar løsning for det Palæstinensiske folk hvis der skal komme fremgang og fred i regionen.

Kurset henvender sig til alle medlemmer

Charme, selvtillid og flere medlemmer

De tre S’er er det der skal til? Eller er det kampagnecirklen? Eller telefonsælgertricks? Spørgsmålet er hvordan DSU får flere medlemmer, og det skal vi finde ud af på dette kursus. Vi vil afprøve forskellige kampagneformer og teorier, og du vil få konkrete redskaber til hvordan du kan få hvervet medlemmer ude på kampagnen. Dette kursus vil primært sætte fokus på organisatoriske redskaber, men du vil også få mulighed for at diskutere hvad DSU har at tilbyde nye medlemmer, og hvorfor vi overhovedet skal have flere medlemmer?

Kurset henvender sig til alle der gerne vil være med i kampen for 3.000 medlemmer.

Eksamen!

Eksamensperioden nærmer sig på uddannelsesstederne over hele landet, og det er noget meget få ser frem til. På kurset vil vi diskutere emner som gruppeeksamen, helhedsskolen og flere på ungdomsuddannelserne. Kurset bliver alternativt på den måde, at vi udover at diskutere politik på forskellige måder, også vil hjælpe dig af med din eksamensskræk! Kursus er lige noget for dig, hvis du heller ikke går og glæder dig alt for meget til eksamen, eller hvis du bare interesserer dig for uddannelsespolitik.

Kurset henvender sig til alle medlemmer

Program

Fredag
18.00-19.00: Indskrivning og mad
19.00-22.00: Undervisning og velkommen på holdene
22.00-00.00: Underholdning, fællessang m.m. (baren åbner)
00.00-02.00: Dansegulvet er åbent
00.00-02.00: Natbio

Lørdag
08.00-09.00: Morgenmad
09.00-12.00: Undervisning
12.00-13.00: Frokost
13.00-14.30: Kreatid (med bl.a. yoga, lektiecafe og rundbold)
14.30-16.30: Undervisning
16.30-17.00: Pause
17.00-19.00: Undervisning
19.00-20.00: Gør dig lækker pause
20.00-22.00: Middag og underholdning
22.00-05.00: Baren og dansegulvet er åbent
00.00-02.00: Natbio

Søndag
09.00-10.00: Morgenmad
10.00-13.00: Undervisning
13.00-14.00: Oprydning, frokost og farvel

Share and Enjoy:
  • Facebook
  • E-mail this story to a friend!
  • Print this article!
  • del.icio.us
  • Digg
  • Live
  • Google

Tags: , , ,